• Fjelsted Forsamlingshus
  • Kontaktoplysninger

    Fjelsted Forsamlingshus
    Jægersmindevej 1, Fjelsted
    5463 Harndrup

    Telefon: 64881182 / 25570577 anjarask@gmail.com
    Link til hjemmeside

    Besøg os på facebook

    Vært/udlejer
    Huset drives med fast forpagter
    Anja Rask: 64881182: 20298519

Fjelsted Forsamlingshus

Fjelsted forsamlingshus er et hyggeligt sted, som kan danne ramme om dit næste arrangement. Vi har både en stor og en lille sal, der kan lejes både samlet og hver for sig.

Vores faste kok/kogekone Anja står gerne for maden til din næste fest, ring til hende, næsten alt kan lade sig gøre.

Vi har rigtig gode parkerings forhold og nem adgang fra både den gamle landevej og motorvejen.

§ 1. Foreningens navn.
Foreningens navn er: Fjelsted Forsamlingshus
§ 2. Foreningens formål.
Foreningens formål er at virke, som møde- og samlingssted for egnens befolkning, herunder især for folkeligt- og kulturelt arbejde.
§ 3. Medlemskab.
Som medlem af foreningen kan optages enkeltpersoner boende på, eller med tilknytning til egnen og sammenslutninger hjemmehørende på egnen.
§ 4. Generalforsamling.
Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af januar måned med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om forsamlingshusets virke i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Kontingent sættes til kroner 0
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter. (2 års periode, valg på skift.)
8. Valg af 2 revisorer. (2 års periode, valg på skift.)
9. Eventuelt. (Herunder kan intet besluttes.)
Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel ved avertering i lokale medier.
Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer dog 1 mdr. før.
På generalforsamlingen kan der ikke stemmes ved fuldmagt.
Hvert medlem har kun en stemme.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Beslutning om ændring af vedtægterne kræver dog mindst at 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor, samt at ændringsforslaget forinden generalforsamlingens afholdelse, har været bekendtgjort i de lokale medier.
§ 5. Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når flertallet af bestyrelsen ønsker det, eller 25% af medlemmerne skriftligt tilkendegiver ønske herom.
Indvarsling sker som ved ordinær generalforsamling.
§ 6. Bestyrelsen.
Forsamlingshuset ledes af en bestyrelse på 5 eller 7 medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode af 2 år ad gangen ved almindelig stemmeflerhed.
Ulige antal bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år og lige antal bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år.
Bestyrelsessuppleanter må gerne deltage i bestyrelsesmøder, men har ikke stemmeret.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger selv sin formand, næstformand, kasserer og sekretær samt fastsætter sin forretningsorden.
Ordinært bestyrelsesmøde afholdes når formanden finder det nødvendigt – dog mindst 4 gange årligt. Ekstraordinært bestyrelsesmøde kan indkaldes hvis mindst 3 af bestyrelsesmedlemmerne ønsker det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når over halvdelen af dens medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget.
Der føres en protokol over de afholdte møder med indførelse af trufne beslutninger, og den godkendes af bestyrelsen.
§ 7. Drift.
Bestyrelsen varetager foreningens daglige ledelse i overensstemmelse med dens formål.
Det påhviler således bl.a. bestyrelsen at medvirke til at skabe tilfredsstillende bygningsmæssige forhold til forsamlingshusets aktiviteter, at drage omsorg for udlejning og fastsætte lejesatser, at ansætte og afskedige det til driften evt. nødvendige personale samt at udarbejde årligt regnskab.
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Beslutninger om køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom eller optagelse af lån, træffes dog af generalforsamlingen.
§ 8. Kapitalforhold og hæftelse.
Den til foreningens oprettelse og drift nødvendige kapital søges tilvejebragt ved offentlige og private tilskud, indsamlinger blandt egnens befolkning, arrangementer, belåning af fast ejendom, indtægter ved udlejning af lokaler og kontingenter.
Foreningens midler, herunder eventuelt overskud, der ikke findes nødvendig til den daglige drift, skal indsættes i et pengeinstitut på forsamlingshusets navn eller anbringes i overensstemmelse med de for anbringelse af umyndiges midler gældende regler.
For foreningens forpligtelser hæfter alene dens aktiver, idet bestyrelsen eller medlemmerne ikke hæfter personligt.
§ 9. Regnskab og revision.
Foreningens regnskab følger kalenderåret.
Regnskabet, der skal indeholde driftsregnskab og status, revideres før den ordinær generalforsamling af de 2 valgte revisorer.
§ 10. Opløsning.
Til ophævelse af foreningens virksomhed kræves 3/4 flertal af samtlige fremmødte medlemmer på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.
I tilfælde af opløsning afgiver bestyrelsen til generalforsamlingen indstilling om anvendelse af foreningens evt. formue til almennyttige og kulturelle formål i Fjelsted og omegn.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 3. juni 2021

Priser pr. 1. januar 2022 (incl. moms men excl. rengøring).

  • Hele huset: 2,000,-
  • Store Sal 1.700,-
  • Lille sal 1.000,-
  • Bisættelse/begravelse 900,-

Diverse Møder.

  • Hele huset 1000,-
  • Store sal 875,-
  • Lille sal 500,-
  • Æresport 100,-

Rengøring:

  • Hele huset: 700,-
  • Store sal 600,-
  • Lille sal 450,-

Bookingforespørgsel

Send en forespørgsel på en begivenhed eller arrangement.

Begivenhed

* Vælg dato

Antal personer

Dit navn

Telefon

* E-mail

* Din adresse

Din besked

Send forespørgelse
Din forespørgelse er sendt, tjek din e-mail

Firkantede borde: Ja

Internet adgang: Ja

Runde borde: Ja

Sal 1 kapacitet: 100 Personer

Sal 2 kapacitet: 50 Personer

Afstand fra p-plads til hus: 10 Meter

Fast kok: Anja rask

Anbefalet kok: Anja Rask

Service til: 150 Personer

Gas-komfur med: 6 kogepladser

Køkkenet har: 1 El ovne

El-ovn størrelse: 1 stor Liter

Køkkenet har: 1 Gas ovne

Gas-ovn størrelse: 1 stor Liter

Køleskabe: 1 kølerum Stk.

Frysere: 1 kummefryser Stk.

Industri opvaskemaskine: 1 Stk.

Gæste toiletter: 3

Handicap toiletter: 1

Personale toilet: 1

Puslebord: 1

Rengøring inkl. i leje: Nej

Rengøring tilbydes: Ja

Lokal taxa/vognmand: Ejby Taxi og minibus

Taxa/vognmand telefon: 64461290

Godkendt til: 150 personer

Tvungen bordplan: Nej

Print Friendly and PDF