Marslev-Holev Forsamlingshus

Velkommen til Marslev-Holev Forsamlingshus.

Huset er beliggende ca. 10 km øst for Odense. Vi har 2 sale til din fest, overdækket terrasse med udgang fra lille sal, gode køkkenfaciliteter og egen parkeringsplads.

I 2011 har vi renoveret store sal med nyt loft, belysning og ventilation. Borde, stole og gardiner i begge  sale er udskiftet i 2012. Gaskomfuret er udskiftet i 2012, og ovnen i 2014, hvor huset også har fået trådløst internet. I  2019 er varmeanlægget optimeret med nye radiatorer i salene;  garderobe og sale er malet, og på terrassen er stole og borde udskiftet.

Huset har handicapvenlig indgang med rampe og automatisk åbning af hoveddør.

VI HAR HJERTESTARTER.

Billederne viser (fra venstre mod højre): store sal, store/lille sal, lille sal,  køkken, garderobe og terrasse.

 

LEJE AF MARSLEV-HOLEV FORSAMLINGSHUS fra jan. 2023

                                                                       Lejepris                                         Depositum

Hele huset 1 dag                              2.700 kr. incl. Moms                                 1.000 kr. 

1 dag ekstra, uden rengøring       1.000 kr. incl. Moms 

Tillæg for ungdomsfest                     900 kr. incl. Moms        

Check-in kl. 08.00    Check-ud kl. 06.00 den følgende morgen.     Kode til dørlåsen ( med tidsbegrænsning) tilsendes på SMS.                  

Ved bestilling opkræves der et bestillingsgebyr på 10% af lejeprisen. Dette beløb tilbagebetales ikke ved afbestilling. 

Lejepris plus depositum og minus evt. rabat, betales senest 3 uger før lejemål.         

Ved afbestilling tidligere end 3 uger før lejemål, tilbagebetales hele denne indbetaling.

Ved afbestilling mindre end 3 uger før lejemål tilbagebetales kun depositum 

Rabatter på lejeprisen for hele huset 1 dag (kun 1 af følgende)                                                                                                             

Rabat til medlemmer af forsamlingshuset                                              300 kr. incl. moms                                                                                                                                                            

Rabat til lokale foreningsmøder/”kaffemøder”

i lille sal, som ikke kræver efterfølgende rengøring                          2.000 kr, incl. moms

Leje af projektor lærred på fod                100 kr. incl. moms                                                                                                                                                                                                

Efter gennemført lejemål tilbagebetales depositum få dage efter lejemålet med fradrag for evt. ødelagte ting. Hvis huset ikke er ryddet op inden lejemålets udløb, tilbageholdes hele depositummet.                                                                     

ERSTATNING AF ØDELAGT SERVICE

Kopper:                                                      25 kr. incl. moms

Glas:                                                          18 kr. incl. moms

Tallerkener:                                                30 kr. incl. moms

Glaslysestager:                                          10 kr. incl. moms

Termokander:                                          150 kr. incl. moms

Skåle og fade efter regning.

Du kan booke vores forsamlingshus hos NUENTO .Klik her.

 

 

Erik Skov Nielsen

Mejerivejen 3, 5290 Marslev

Mobil 2992 6481,  mail MHforsamlingshus@mail.dk

SPØRGSMÅL OG SVAR VED LEJE AF MARSLEV-HOLEV FORSAMLINGSHUS.

Check-in kl. 08.00       Check-ud kl. 06.00 den følgende morgen.     Kode til dørlås (med tidsbegrænsning) tilsendes med SMS

Hvor mange personer må der være i huset?

I henhold til brandmyndighederne må der være max.  149 personer.

Hvad skal lejer selv medbringe?

Håndopvaskemiddel, karklude, viskestykker, køkkenrulle og håndklæder. Forsamlingshuset leverer toiletpapir, papirhåndklæder på toiletterne og vaskemiddel til opvaskemaskinen.

Kogekone ?

Hanne Kristensen, tlf. 26 16 81 71 kan kontaktes for nærmere aftale.

Hvad med pynt og evt. æresport?

På muren ved indgangen er der kroge i væggen til fastgøring af æresport. Sæt ikke ekstra søm eller skruer i væggen. Indvendig pynt kan opsættes, hvis vægge, døre m.m. ikke beskadiges. Al pynt skal være fjernet ved lejemålets ophør kl. 06.00.Brug af fyrværkeri iflg. gældende fyrværkerilov:

Du må købe fyrværkeri fra den 15. december til den 31. december. Du må anvende fyrværkeriet  fra den 27. december til og med den 1. januar. Hvis du ønsker at fyre fyrværkeri af ved en festlig lejlighed i løbet af året, skal du kontakte en festfyrværker. Lovligt konsumfyrværkeri skal være CE mærket.

Hvad med borde og stole?

I lille sal står 6 borde og 36 stole. I store sal 10 borde og ca. 80 stole. Ekstra borde og stole findes  under scenen.

Er det svært at bruge ovn, opvaskemaskine m.m.?

Brugsanvisninger til komfur, ovne og opvaskemaskine hænger på væggen. Husk når du vasker op, skal glassene poleres med tørt viskestykke, porcelæn og service skal tørres af. Da det er en industriopvaskemaskine er alting vådt, når den er færdig.

Hvad gør jeg med affaldet?

Affald i container v/køkkendøren. Flasker i flaskecontaineren og dåser i sække stilles ved siden af.

Hvad  gør jeg hvis jeg vil holde en fest, hvor man skal betale for drikkevarerne?

Så kræver det en spiritusbevilling/lejlighedstilladelse (udstedes af politiet), ellers er det ulovligt.

Hvad og hvor meget skal jeg rydde op?

Kaffemaskine, termokander, opvaskemaskine m.v. tømmes og rengøres. Køkkenborde og vaske rengøres. Gulvene skal fejes, bordene i salen vaskes af, sættes på plads og stolene stables af hensyn til rengøringen, (Se tegning på serveringslemmen i køkkenet). Hvis havemøblerne har været brugt, stables stolene og bordene tørres af. Du skal ligeledes rydde op omkring huset. Kort sagt, efterlad det, som du gerne selv vil modtage det.

Hvis jeg slår noget i stykker?

Så skal det erstattes og prisen er her:

Glas: kr.18,00, tallerkener: kr. 30,00, kopper: kr. 25,00, termokander: kr. 150,00, glaslysestager: kr. 10,00, vandkander; kr. 25.00, priserne er inkl. moms. Større ting erstattes efter regning. Beløbet opgøres på slutafregningen.

Hvornår skal jeg være ude af huset?

Lejemålet ophører kl.06.00, d.v.s. alt skal være fjernet senest kl. 06.00, så der er klar til rengøringsfirmaet.

Og så kommer det kedelige:

Hvis der ikke er ryddet op som foreskrevet, eller hvis vi skal vaske om, fordi glas/service er fedtet/kalkstribet, vil yderligere rengøring beløbe sig til  250,00 kr.  inkl. moms pr. time. Hvis der ikke er dækning i depositummet eftersendes en regning på beløbet.

Lejeren er ansvarlig for husets stand ved afleveringen. 

 

             Støtteforeningen afholder banko hver anden mandag  i sæsonen. Foråret 2024 ser såleles ud:

Bankospil mandag 8/1 - 22/1 - 5/2 - 19/2 - 4/3 - 18/3 - 1/4 ( 2. Påskedag kl 14) - 15/4 - 29/4 2024

Forsamlingshusets bestyrelse arrangerer fællesspisning på efterfølgende tirsdage én gang om måneden:

fællesspisning tirsdag 23/1 - 20/2 - 19/3 - 16/4 2024

 


Kontaktoplysninger


Marslev-Holev Forsamlingshus
Enghavevej 26, Holev
5290 Marslev

Mobil: 40331590

Link til hjemmeside

Bemærkninger til borde: Borde måler 180x80 cm., runde borde 160 cm i diameter

Fast scene: Ja

Firkantede borde: 26

Internet adgang: ja

Mobil scene: Nej

Runde borde: 10

Sal 1 kapacitet: 130 Personer

Sal 1 størrelse: 126 m2

Sal 2 kapacitet: 40 Personer

Sal 2 størrelse: 53 m2

Antal: 60 p-plads(er)

Handicap parkering: 0 Stk

Afstand fra p-plads til hus: 0 Meter

Bemærkninger til parkering: Huset har egen parkeringsplads.

Fast kok: Nej

Anbefalet kok: Nej

Service til: 150 Personer

Gas-komfur med: 6 kogepladser

Køkkenet har: 2 El ovne

Køleskabe: 3 Stk.

Frysere: 1 Stk.

Industri opvaskemaskine: 1 Stk.

Bemærkninger til køkken: 1 10 stiks el-ovn,. 1 el-ovn à 61 l.

Bemærkninger til rengøring: Rengøring foretages af rengøringsselskab.

Bemærkninger til toiletter: 2 H + 2 D toilet + 1 handicapvenligt toilet m/puslebord

Gæste toiletter: 4

Handicap toiletter: 1

Personale toilet: Nej

Puslebord: Ja

Rengøring inkl. i leje: Ja

Bemærkninger til transport: Afstand til Odense C: ca. 10 km. Taxa Fyn tlf. 66 15 44 15

Lokal taxa/vognmand: Nej

Offentlig transport: Nej

Godkendt til: 149 personer

Tvungen bordplan: Nej

Print Friendly and PDF