Højby Forsamlingshus

 

Fyns flotteste forsamlingshus - med flest faciliteter

Højby forsamlingshus er ikke et nøglehus - det betyder at vores forpagter skal levere maden. Der er efter aftale med forpagter mulighed for selv at medbringe drikkevarer til din fest.

Bestyrelsen ser frem til at byde vores nye forpagter velkommen 1. juli 2020. Han hedder Steffen Conradsen og har i 16 år med stor succes drevet selskabsrestauranten birkogconrad på Karen Brahes vej.

Forsamlingshuset har netop fået indstalleret AV-udstyr med en storskærm, så det er blevet muligt at vise jeres film fra konfirmanden`s opvækst - eller hvad I ellers har lyst til.

Der blev den 01.07.2020 etableret internetforbindelse i huset 

November 2020 er der etableret et legerum til børnene - så de også kan få en sjov fest væk fra de "gamle"

 

  

 

I slutningen af 1800 tallet blev der opført mange forsamlingshuse i Danmark.

Mange af de første huse var aktivitetshuse. De stod for vågenhed og samfundsengagament og havde tydeligt ideologisk retningspræg af grundtvigsk og/eller venstrepolitisk art

I Højby var det pastor Johannes Clausen, der henvendte sig til friskolelærer Klaus Berntsen for at få hans støtte i bestræbelserne for at få opført et forsamlingshus.

Vedtægter

for foreningen Højby Forsamlingshus

17. marts 2014

 

 

§ 1

Foreningens navn er Højby Forsamlingshus.

 

§ 2

Foreningens formål er at varetage driften af det kommunalt ejede Højby Forsamlingshus i henhold til driftsaftalen med Odense Kommune.

Foreningens bestyrelse udarbejder retningslinjer for driften, som godkendes af såvel Generalforsamlingen samt Odense Kommune.

 

§ 3

Som medlem kan optages enhver borger i Højby og omegn.

 

§ 4

Foreningens bestyrelse er ansvarlig overfor Odense Kommune for anvendelsen af bygningen. 

For Foreningens forpligtelser i øvrigt hæfter alene dens aktiver, idet hverken bestyrelse eller medlemmer hæfter personligt. Ved Foreningens opløsning overgår Foreningens midler til børne- og ungarbejdet i Højby efter nærmere aftale med Odense Kommune.

 

§ 5

Den til Foreningens drift nødvendige kapital søges tilvejebragt ved offentlige og private tilskud, medlemskontingenter, indsamlinger og arrangementer.

 

§ 6

Regnskabsåret følger kalenderåret.

 

§ 7

Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen. 3 medlemmer afgår i ulige år og 

2 medlemmer afgår i lige år.

Ligeledes vælges hvert år 2 suppleanter og 2 revisorer.

Bestyrelsen konstituerer sig med Formand, Næstformand, Kasserer og Sekretær.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte de udvalg, den finder nødvendig.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer er mødt. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Foreningen tegnes af Formand og Kasserer.

 

§ 8

Der føres protokol over møderne.

 

§ 9

Bestyrelsesmøde afholdes når Formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer mener det påkrævet.

 

§ 10

Foreningens øverste myndighed er Generalforsamlingen.

Adgang til Generalforsamlingen har kun medlemmer, der har betalt kontingent.

Kontingent kan af medlemmerne betales på Generalforsamlingen. Indmeldelse kan også ske på Generalforsamlingen.

Kontingent dækker det kalenderår, det er indbetalt i.

 

 

Ordinær Generalforsamling afholdes 1 gang årligt i januar kvartal.

Indkaldelse sker med mindst 21 dages varsel. Medlemmerne varsles skriftligt, samtidig fremsendes indbetalingskort. Dagsorden skal fremgå af indkaldelsen.

Generalforsamlingen annonceres i Højby Nyt i det seneste nummer, der udkommer før Generalforsamlingen.

Valgbar er enhver, der har været medlem i mindst 2 måneder.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Der stemmes ved håndsoprækning. Dog skal der stemmes skriftligt, når 1/3 af de tilstedeværende medlemmer eller bestyrelsen kræver det.

Ved personafstemninger er der altid skriftlig afstemning.

Blanke stemmesedler regnes for ikke afgivne.

 

Dagsorden for Generalforsamling.

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Bestyrelsens beretning

3a.  Retningslinier for driften jvf. § 2, sidste afsnit

4.    Kasserens fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

5.    Indkomne forslag (sådanne skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 8 dage før                  

       Generalforsamlingen)

6.    Kontingent for næstfølgende år fastsættes

7.    Valg af bestyrelse

8.    Valg af suppleanter

9.    Valg af revisorer

10.  Eventuelt (herunder kan intet vedtages)

 

§ 11

Vedtægtsændringer kan kun vedtages på en Generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de mødte stemmer for. Er der flertal for vedtægtsændringerne, men ikke det krævede 2/3 flertal, kan der, inden 5 uger indkaldes til en ekstraordinær Generalforsamling og denne er da beslutningsdygtig med simpelt flertal.

 

§ 12

Ekstraordinær Generalforsamling afholdes når et flertal i Bestyrelsen kræver det, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt anmoder derom. Bekendtgøres som ved ordinær Generalforsamling. Dog ikke i Højby Nyt.

 

 

§ 13

Til Foreningens opløsning kræves to Generalforsamlinger.

På den første skal 2/3 af de fremmødte medlemmer stemme for et forslag om opløsning af Foreningen. Er der ikke 2/3 flertal er forslaget faldet. Er der 2/3 flertal for opløsning, skal dette bekræftes på en Generalforsamling nr. to, der afholdes tidligst 3 uger og senest 5 uger efter den første. Denne er beslutningsdygtig ved simpelt flertal.

 

Således ændret og vedtaget på ordinær Generalforsamling 17. marts 2014.

 

 

 

Dirigent:                               Referent:

Hans Henning Klint            Freddy Klausen

 

 

 

Foreningen Højby Forsamlingshus

 

 

Privatlivspolitik for foreningen Højby Forsamlingshus

 

April 2021

 

Foreningens dataansvar

Som forening behandler vi personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling.

 

Gennemgående for vores databehandling er, at vi alene behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede og legitime interesser. Vi behandler alene personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.

 

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige

Foreningen er dataansvarlig, og vi sikrer at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

 

Kontaktoplysninger:

 

Formand Hans-Otto Riisom, 

Klaus Berntsens Vej 22A, Højby, 5260 Odense S. 

Mail: hori@outlook.dk,

 tlf. 50557789

 

Kasserer Bent Mikkelsen, 

Hvidkærparken 80, 5792 Årslev. 

Mail: bentmikkelsen2009@hotmail.com, 

tlf. 40752736

 

Behandling af personoplysninger

Foreningen behandler følgende personoplysninger:

 

1). Medlemsoplysninger:

     Almindelige personoplysninger:

•Navn, adresse, indmeldelsesdato, telefonnummer, e-mailadresse

 

2). Oplysninger om bestyrelsen:

    Almindelige personoplysninger:

•Navn, adresse, indmeldelsesdato, valgår, telefonnummer, e-mailadresse

 

 

 

 

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger

Foreningen behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund.

 

Lovlige grunde til behandling er særligt:

 

•Foreningens berettigede og legitime interesser i at behandle dine oplysninger                          (interesseafvejningsreglen) i forhold til det offentlige

•Behandling efter lovkrav (f.eks. regnskabsmæssigt)

 

Formålene:

 

1). Formål med behandling af medlemsoplysninger:

 

•Foreningens medlemshåndtering og herunder kontingentopkrævning

•Som led i foreningens aktiviteter, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning

•Opfyldelse af eventuelle lovkrav

 

2). Formål med behandling af oplysninger på bestyrelsen:

 

•Foreningens medlemshåndtering og herunder kontingentopkrævning

•Som led i foreningens aktiviteter, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning

  Opfyldelse af eventuelle lovkrav

 

Foreningen behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser

I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger på baggrund af interesseafvejningsreglen, vil denne behandling udelukkende være motiveret af berettigede og legitime interesser som:

 

•Udøvelse af aktiviteter m.v.

•Håndtering af dine medlemsrettigheder i henhold til vedtægterne m.v., og herunder i forhold til generalforsamling

•Opfyldelse af medlemspligter, herunder opkrævning og betaling af kontingent m.v.

•Afholdelse af sociale arrangementer samt andre aktiviteter

•Brug af situationsbilleder taget i foreningen, der afbilder en konkret aktivitet eller situation i foreningen

•Brug af portrætfotos af bestyrelsesmedlemmer til eventuel hjemmeside og sociale medier.

•Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi almindelige medlemsoplysninger også i en periode efter din udtræden af foreningen.

 

Samtykke

Oftest vil foreningens behandling af personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor.

 

Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give foreningen besked om det.

 

 

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi vil opbevare dine medlemsoplysninger i en periode fra medlemskabets ophør og i overensstemmelse med følgende kriterier:

 

•I op til 12 måneder efter kalenderåret for din udtræden af foreningen

•Bogføringsbilag gemmes i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, som bilaget vedrører

 

Dine rettigheder

Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når foreningen behandler personoplysninger om dig: 

 

•Retten til at blive oplyst om behandling af data

•Retten til indsigt i egne oplysninger

•Retten til berigtigelse 

•Retten til sletning

•Retten til begrænsning af behandling

•Retten til dataportabilitet (udlevering af data i et almindeligt format)

•Retten til indsigelse

 

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod foreningens behandling, ved at rette henvendelse til os. Kontaktoplysninger findes øverst i dette dokument.

 

Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.

 

Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsesmyndighed, f.eks. Datatilsynet.

 

Revidering af privatlivspolitikken

Bestyrelsen forbeholder sig retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden.

 

Ved ændringer vil datoen øverst i dette dokument blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig ved henvendelse til bestyrelsen. Ved væsentlige ændringer vil der tilgå medlemmerne meddelelse herom.


Bookingforespørgsel

Send en forespørgsel på en begivenhed eller arrangement.

Begivenhed

* Vælg dato

Antal personer

Dit navn

Telefon

* E-mail

* Din adresse

Din besked

Send forespørgelse
Din forespørgelse er sendt, tjek din e-mail

Kontaktoplysninger


Højby Forsamlingshus
Højbyvej 23, Højby
5260 Odense S

Mobil: 28313436
info@birkogconrad.dk
Link til hjemmeside

Bemærkninger til sale: Der kan max. dækkes op til 150 personer i begge sale.

Fast scene: Ja

Firkantede borde: ja

Internet adgang: Ja

Runde borde: ja

Sal 1 kapacitet: 120 Personer

Sal 1 størrelse: 140 m2

Sal 2 kapacitet: 45 Personer

Sal 2 størrelse: 80 m2

Sal 3 kapacitet: 20 Personer

Sal 3 størrelse: 40 Bistro på scenen m2

Sal 4 kapacitet: ? Personer

Sal 4 størrelse: 28 Legerum m2

Antal: 20 Klaus Berntsens Vej 2-6. 15 ved Højbyvej 60Der henvises til offentlig parkering. p-plads(er)

Handicap parkering: 1 Stk

Afstand fra p-plads til hus: 150 - 210 Meter

Bemærkninger til parkering: Efter aftale hos genbo

Fast kok: Ja

Godkendt køkken: ja

Service til: 150 Personer

Bemærkninger til køkken: Huset har elite smiley

Bemærkninger til toiletter: Nye fra 2016

Gæste toiletter: 7

Handicap toiletter: 1

Puslebord: Ja

Rengøring inkl. i leje: Ja

Offentlig transport: Bybus/rutebil 75 m. Regionaltog 300 m

Godkendt til: 150

Tvungen bordplan: Nej

Print Friendly and PDF