Gjessø Forsamlingshus

Velkommen
Til Danmarks ældste forsamlingshus, og vel nok også forsamlingshuset med den smukkeste beliggenhed, nemlig lige i udkanten af Rustrup skov.

Forsamlingshuset er nænsomt restaureret og står smukt som ved opførelsen, selv den seneste tilbygning af køkkenet, garderoben samt toiletterne er holdt i samme gamle byggestil.
 

Rammerne er perfekte til en fest med op til 100 deltager med levende musik. Stor parkeringsplads i forbindelsen med forsamlingshuset.

Kontakt vores udlejer, for at få en fremvisning af lokaliteterne, og bliv overbevist om at din/jeres næste fest, selvfølgelig skal holdes i Gjessø Forsamlingshus.
 

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Gjessø Forsamlingshus.

 

BEMÆRK: Der kan ikke bookes via denne side.
Se hvornår huset er ledigt her
Find kontakt oplysninger mv. her

VEDTÆGTER FOR GJESSØ FORSAMLINGSHUS.

 

NAVN

§ 1

  

Foreningens navn er Gjessø Forsamlingshus.

 

HJEMSTED

§ 2

  

Foreningen har bopæl Gl. Skolebakkevej 28, Gjessø, 8600 Silkeborg.

 

FORMÅL

§ 3

 

Foreningens formål er at skabe et samlingssted og udleje forsamlingshuset til egnens beboere, samt andre interesserede.

 

MEDLEMMER

§ 4

  

Alle personer med tilknytning til Gjessø kan være medlem. For at oppebære medlemskab skal der indbetales kontingent, nærmere fastsat af bestyrelsen. Kontingentet dækker en periode på 1 år.

 

UDLEJNING

§ 5

  

Forsamlingshuset kan lejes for et beløb nærmere fastsat af bestyrelsen, når blot udlejeren har godkendt lejerne

 

Udlejeren udpeges af bestyrelsen.

 

Reservering af forsamlingshuset kan kun ske ved henvendelse til udlejer, og er kun gyldig ved indbetaling af depositum nærmere fastsat af bestyrelsen. Deposita fratrækkes lejen ved betaling. Medlemmer har ret til reduktion i lejebeløbet, nærmere fastsat af bestyrelsen.

 

GENERALFORSAMLING

§6

 

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar/februar måned.

 

Indkaldelse til generalforsamling såvel ordinær som ekstraordinær sker med mindst 14 dages varsel ved avertering i et af de lokale blade.

 

Forslag, som ikke er påført dagsorden, vil ikke kunne komme til afgørelse, hvorfor evt. forslag fra medlemmerne til den ordinære generalforsamling skal afgives til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen.

 

Forslag påføres eller vedlægges indkaldelsen.

 

1.      Valg af dirigent

2.      Beretning om det forløbne år.

3.      Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.

4.      Indkomne forslag.

5.      Valg af stemmetæller.

6.      Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

7.      Valg af revisor og suppleant.

8.      Eventuelt.

Bestyrelse, revisor og suppleanter kan nægte genvalg.

 

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25% af medlemmerne til bestyrelsen fremsætter skriftlig forlangende herom, ledsaget af en skriftlig dagsorden. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes 2 måneder efter modtagelsen af begæringen, og dagsordenen skal udsendes med indkaldelsen.

 

Over det på generalforsamlingen passerede indføres et resumé i en dertil af bestyrelsen autoriseret protokol, der underskrives af dirigenten.

 

STEMMERET & AFSTEMNINGER

§ 7

  

Ordinær såvel som ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig med det antal medlemmer, som har givet møde. Vedtagelse kræver simpel stemmeflerhed, bortset fra ændringer af vedtægterne, der kræver ¾ flertal af de fremmødte medlemmer, efter at det i dagsordenen har været tilkendegivet, at forslag herom vil blive fremsat.

 

Hvert medlem har én stemme, der skal afgives personligt.

 

Afstemningen foregår skriftlig, hvis blot én forlanger det.

 

BESTYRELSEN

§8

  

Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Bestyrelsesvalg finder sted hvert år. Der afgår skiftevis 2 og 3 medlemmer efter tur, således at der i ulige år afgår 3 medlemmer og i lige år 2 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Den er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

 

Bestyrelsen har ansvar for regnskabsførelsen og opstiller årsregnskab.

 

Bestyrelsen er ansvarlig for den daglige drift i overensstemmelse med vedtægterne og kan for foreningens regning afholde de efter dens eget skøn nødvendige udgifter til småanskaffelser, reparation og vedligeholdelse.

Større ændringer af forsamlingshuset skal vedtages ved den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.

 

Bestyrelsen må ikke optage lån.

 

Bestyrelsen har pligt til at tegne bygningsbrand- og løsøreforsikring.

 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører forhandlingsprotokol, der underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

 

Formand og kasserer tegner sammen Gjessø Forsamlingshus.

 

Ved afgang fra bestyrelsen indtræder en suppleant. Sådanne bestyrelsesmedlemmer indtræder i det afgående medlems resterende valgperiode.

 

REGNSKABET

§ 9

  

Foreningens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december.

 

Det årlige overskud der måtte forekomme, kan ikke udbetales til medlemmerne.

 

Revision af regnskabet foretages af de generalforsamlingsvalgte revisorer.

 

Regnskabet underskrives af revisorer.

 

OPLØSNING

§ 10

  

Foreningen kan ikke opløses, før al gæld er afviklet. Opløsningen kan kun besluttes, såfremt ¾ af samtlige stemmeberettigede stemmer derfor.

 

OPHÆVELSE

§ 11

  

Alle hidtil gældende vedtægter ophæves.

 

IKRAFTTRÆDEN

§ 12

  

Foreningens vedtægter er vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 25. september 1997, og træder i kraft samme dato.

Der er på ordinær generalforsamlingen den 21. januar 1999 vedtaget ændringer i vedtægterne.

Der er den 10. februar 2000 vedtaget ændringer i vedtægterne.

Der er på ordinær generalforsamling d.  20. februar 2008 vedtaget ændringer i vedtægterne.

 

 

 

 

Booking foretages ved henvendelse til udlejer.
Udlejer mail: udlejer@gjessoeforsamlingshus.dk
Udlejer, tlf: 86847750

På huset hjemmeside findes en kalender hvoraf det kan ses hvornår huset er ledigt.
Link til kalender

Se mere om Gjessø på gjessø.dk

 



 



  



 


Bookingforespørgsel

Send en forespørgsel på en begivenhed eller arrangement.

Begivenhed

* Vælg dato

Antal personer

Dit navn

Telefon

* E-mail

* Din adresse

Din besked

Send forespørgelse
Din forespørgelse er sendt, tjek din e-mail

Kontaktoplysninger


Gjessø Forsamlingshus
Gammel Skolebakkevej 28, Gjessø
8600 Silkeborg

Telefon: 86847750
/ Mobil: 29337750
udlejer@gjessoeforsamlingshus.dk
Link til hjemmeside

Bemærkninger til borde: Str. på bordene: 18 stk. 180X80 cm. 4 stk. 120X80 cm. Runde Ø 153cm. Bordhøjde er 74 cm.

Bemærkninger til sale: Salene kan adskilles med et forhæng.

Fast scene: Nej

Firkantede borde: 18 store og 4 små

Internet adgang: Ja

Mobil scene: Nej

Runde borde: 10

Sal 1 kapacitet: 100 Personer

Sal 1 størrelse: 95 m2

Sal 2 kapacitet: 20 Personer

Sal 2 størrelse: 25 m2

Antal: 60 p-plads(er)

Handicap parkering: Nej. Men gode adgangsforhold. Stk

Afstand fra p-plads til hus: 25 Meter

Bemærkninger til parkering: Er delt i 2 p-pladser.

Fast kok: Nej

Anbefalet kok: Nej

Godkendt køkken: Nej

Service til: Mindst 100 personer Personer

Bemærkninger til service: Der er 1 sæt hvidt service til 100 pers. Herudover ca. 50 kuverter blåt.

El-komfur med: Nej kogepladser

Gas-komfur med: 6 kogepladser

Køkkenet har: 1 professionel ovn El ovne

Køleskabe: 2 Stk.

Frysere: 1 Stk.

Industri opvaskemaskine: Ja Stk.

Bemærkninger til køkken: Ovnen er en industriovn. Køleskabene er industrikøleskabe.

Bemærkninger til toiletter: Dame og herrer.

Gæste toiletter: 2

Personale toilet: Nej

Puslebord: Ja

Rengøring inkl. i leje: Ja

Bemærkninger til transport: Afstand til busholdeplads 100m.

Offentlig transport: Bybus linie10.

Taxa/vognmand telefon: 8680 6060

Godkendt til: 150

Tvungen bordplan: Nej

Print Friendly and PDF