Frejlev Forsamlingshus er opført i 1884, og er Lollands ældste forsamlingshus. I 2014 blev huset gennemgribende istandsat, og fremstår nu med nye lofter, lamper og vægge, samt nye stole og borde. I 2018/2019 blev den lille sal istandsat, så den nu fremstår lys og indbydende.
I 2021 er der etableret handicaptoilet, herretoilet og 2 nye urinaler i helt nye lyse lokaler. I 2022 er lokalet på 1. sal istandsat bl.a. med maling, nyt gulv/tæppe samt møbler.
Plantegning af Frejlev Forsamlingshus
Kom med på rundvisning i Frejlev Forsamlingshus (klik på billede for at komme til Facebook siden)
Vedtægter for Foreningen Frejlev Forsamlingshus
§ 1
NAVN OG HJEMSTED
Foreningens navn er Frejlev Forsamlingshus, og hjemstedet er i Guldborgsund Kommune. Foreningens adresse er Mejerivej 3, Frejlev, 4892 Kettinge.
§ 2
FORMÅL
Foreningens formål er at stille lokaler til rådighed for såvel private som offentlige møder og sammenkomster.
§ 3
MEDLEMSFORHOLD
Som medlem kan optages enhver enkeltperson, som er myndig, eller en forening. Ægtefæller og samboende par kan opnå husstandsmedlemskab. Et husstandsmedlemskab har kun 1 stemme på generalforsamlingen. En forening har kun adgang til generalforsamlingen med en navngiven person fra den pågældende forenings medlemskreds og har kun 1 stemme.
Optagelse af et medlem i foreningen kan nægtes af 2/3 af bestyrelsens medlemmer, når særlige grunde taler herfor. Hvis ansøgeren forlanger det skal afgørelsen forelægges generalforsamlingen.
Prisen for medlemskab i foreningen fastsættes af generalforsamlingen. Alle ihændehavere af gyldigt andelsbevis i henhold til de hidtidige vedtægter optages uden opkrævning som medlem i foreningen.
Medlemskabet kan over for bestyrelsen skriftligt opsiges med 6 måneders varsel til ophør ved et regnskabsårs udløb.
Generalforsamlingen kan med 2/3 flertal ekskludere et medlem, som ikke opfylder medlemskabets forpligtelser, eller er til skade for foreningen.
§ 4
BESTYRELSEN
Foreningen ledes af en bestyrelse, som består af 5 medlemmer valgt på den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Af bestyrelsen afgår efter tur 2 medlemmer i ulige år og 3 medlemmer i lige år. Hvert år vælges en 1. og en 2. suppleant. Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder 1. suppleanten indtil nyvalg kan finde sted.
Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil, herunder ansatte personers virksomhed, samt tilsyn med bygninger og ejendele. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder og leder disse. Når 3 bestyrelsesmedlemmer kræver afholdt et bestyrelsesmøde skal formanden indkalde hertil. Der føres en beslutningsprotokol, hvori alle møder og beslutninger indføres, samt referat af generalforsamlingerne. Endvidere føres en protokol over samtlige medlemmer i foreningen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når 3 bestyrelsesmedlemmer incl. formand eller næstformand er tilstede. Beslutninger afgøres med simpelt stemmeflertal.
§ 5
GENERALFORSAMLINGEN
Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i februar måned.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 20 medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter kravets modtagelse.
Generalforsamlingen indkaldes af formanden eller dennes stedfortræder med dagsorden ifølge vedtægterne og med 14 dages varsel. På generalforsamlingen skal fremgå hvilke bestyrelsesmedlemmer der afgår, og hvilke der modtager genvalg. Kopi af årsregnskabet kan rekvireres hos bestyrelsen og fremlægges på generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes som ovenfor med angivelse af dagsorden.
Dagsorden for den årlige generalforsamling omfatter følgende punkter:
1. Valg af stemmetællere og dirigent
2. Bestyrelsens beretning om foreningen som virksomhed
3. Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab
4. Forslag fra medlemmerne herunder bestyrelsen
5. Valg af bestyrelse og suppleanter
6. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
7. Eventuelt
Forslag fra medlemmerne, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være indsendt skriftligt til bestyrelsen senest den 1. februar.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, med mindre andet fremgår af nærværende vedtægt. Afstemning sker skriftligt, hvis blot 1 tilstedeværende medlem ønsker det. Hvert medlem har kun 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§6
KAPITALGRUNDLAG
Foreningens ansvarlige egenkapital udgøres af: Bankindestående, værdipapirbeholdning, kassebeholdning og fast ejendom.
Bestyrelsen fastsætter betaling for udlejning af lokaler. Bestyrelsen er efter vedtagelse på generalforsamling endvidere bemyndiget til at etablere de for driften af foreningen nødvendige driftskreditter og i forbindelse hermed i nødvendigt omfang belåne foreningens aktiver.
§7
REGNSKAB OG FORMUE
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Overskud eller underskud overføres til følgende regnskabsår. Overskud kan ikke fordeles blandt medlemmerne. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af 2 revisorer, der skal være valgt blandt foreningens medlemmer uden for bestyrelsen.
Foreningens formue skal anbringes i et anerkendt pengeinstitut. Formuen skal anvendes til nedbringelse af foreningens gæld, og til nyanskaffelser i forbindelse med driften, som af bestyrelsen skønnes nødvendige.
§ 8
TEGNING OG HÆFTELSE
Foreningen forpligtes ved underskrift af 3 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf de 2 skal være formanden og næstformanden. Ved salg og pantsætning af fast ejendom underskrives af den samlede bestyrelse.
Formanden leder forsamlingshusets daglige drift og kan forpligte foreningen ved sin underskrift, men kun så vidt angår indkøb af nødvendige forsyninger og leverancer.
Foreningens medlemmer hæfter kun over for forsamlingshusets forpligtigelser med det indbetalte medlemsbidrag.
§ 9
VEDTÆGTSÆNDRINGER
Til ændring af nærværende vedtægt kræves 2/3 af de afgivne stemmer for vedtagelse på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 ugers mellemrum.
§ 10
OPLØSNING
Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Ved opløsning af foreningen skal eventuel formue anvendes til kulturelle aktiviteter og almennyttige formål i Nysted Kommune.
§ 11
VOLDGIFT
Stridigheder om anvendelse af denne vedtægt afgøres ved voldgift. Voldgiftsretten skal bestå af 2 voldgiftsmænd, hvoraf hver af stridens parter vælger 1, samt en af disse i fællesskab valgt opmand. Såfremt der blandt voldgiftsmændene ikke kan opnås enighed om valget af en opmand, udpeges opmanden af Dommeren i Nykøbing F. retskreds. Ved tvistens afgørelse finder lov nr. 181 af 24.maj 1972 om voldgift samt gældende dansk ret anvendelse.
Således vedtaget på generalforsamlingen feb. 2003.
Slutrengøring foretages af lejer.
Bemærkninger til borde: 14 stk. borde 180x80 + 3 stk. 120x80 ( 8 stk. 120x70 10 stk. 100x75)
Fast scene: Ja
Firkantede borde: 17
Internet adgang: Nej
Mobil scene: Nej
Runde borde: 0
Sal 1 kapacitet: 50 Personer
Sal 1 størrelse: 78 m2
Sal 2 kapacitet: 100 Personer
Sal 2 størrelse: 122 m2
Sal 3 kapacitet: 16 Personer
Sal 3 størrelse: 47 m2
Antal: 75 p-plads(er)
Afstand fra p-plads til hus: 0 Meter
Bemærkninger til parkering: Perlesten
Fast kok: Nej
Anbefalet kok: Nej
Godkendt køkken: Ja
Service til: 150 Personer
El-komfur med: 4 kogepladser
Komfur har: 4 Kogepladser
Køkkenet har: 2 El ovne
El-ovn størrelse: 68 + 62 Liter
Køleskabe: 3 Stk.
Frysere: 2 Stk.
Industri opvaskemaskine: 1 Stk.
Bemærkninger til køkken: Mikroovn 1 stk
Bemærkninger til rengøring: Rengøring foretages af lejer
Gæste toiletter: 4
Handicap toiletter: 1
Personale toilet: 0
Puslebord: 0
Rengøring inkl. i leje: Nej
Rengøring tilbydes: Nej
Offentlig transport: Bus 730 - 300 meter fra huset
Godkendt til: 150
Tvungen bordplan: Nej